Jeg tror på troværdigheden
Når man er troværdig, så er det når man hviler i sig selv, ved at man handler og udtaler sig så man både kan og vil stå inde for og stå ved sig selv.
Når man er åben, ærlig og synlig omkring sine værdier, som man selv efterlever, så giver det respekt og selvrespekt.
Det kræver mod at være ærlig, at være ærlig overfor sig selv og overfor andre. Men det er et valg som så meget andet, og et valg du kan tage for dig selv, for det at være troværdig vil give dig de allerbedste kort på hånden.
Verden hverken er sort eller hvid, engang imellem er den også lidt grumset, men man bestemmer selv, hvilken person man vil være.
“If you don’t stand for something – You will fall for anything” / ukendt
Et autentisk menneske:
- Kender sig selv, sine værdier og moral og er synlig/åben omkring dem
- Efterlever sine værdier samt moral i ord og handling
- Er ærlig og står ved sig selv, sine behov, meninger og handlinger
Hvis du:
- Tager udgangspunkt i den du er, og ikke hvad du tror andre ønsker at du skal være
- Vælger at være et autentisk menneske
Ja, så har du absolut alt at vinde.
Begrebet autentisk betyder at være ægte og have gyldighed.
For mange mennesker er det en sej kamp at være ærlig omkring sig selv, fordi det kan give en angst at skulle stå ved sig selv, fordi vi mennesker i høje grad er bange for ikke at være gode nok, bange for at blive afvist og svigtet.
Når man lyver er det som oftest for at undgå konflikter og for at undgå at tage ansvar for noget der ikke levede op til andres eller egne forventninger til en selv. Men utroværdigheden kan mærkes og medfører stor mistillid.
Med ærlighed mener jeg at man skal handle og udtale sig så man kan stå inde for sig selv, man skal ikke give udtryk for at have nogle værdier som man ikke selv efterlever.
Når man ikke er ærlig, så kan andre som oftest mærke det, og de gange hvor det ikke bliver sagt til én, er ikke fordi vedkommende accepterer løgnen, de gider måske bare ikke gå ind i en diskussion omkring det eller også er de blot høflige.
Utroværdig
Jeg har privat og i arbejds sammenhæng oplevet mennesker som var og er utroværdige og det var da ikke altid at jeg kommenterede på det, da det ofte er nemmere at sige “Hallo, det er vist ikke helt rigtigt det der” til sine nærmeste end det er at sige det til en bekendt og hvis det er overfladiske bekendtskaber, så har jeg valgt ikke at gøre det.
Når det har været en kollega, så har jeg afvejet situationen, løgnens størrelse kontra om det vil påvirke vores samarbejde hvis det ikke blev belyst eller afklaret.
Det at blive løjet til er heller ikke særlig fedt, for man kan nemt få den tanke; “Helt ærligt, tror han/hun virkelig at jeg er så dum, at jeg køber den?”. Men episoden siger mere om den der lyver, end den siger om den der bliver løjet til.
“If you tell the truth, it becomes a part of your past. If you lie, it becomes a part of your future” / Will Smith
Nogle mennesker er utroværdige, fordi de er usikre på dem selv og flyder derfor med strømmen og tager de nemme lige nu og her løsninger, som måske på kort sigt synes rigtige, men på lang sigt ikke gør noget godt for dem selv.
“Har man ingen karakter, må man skaffe sig leveregler” /Albert Camus
Du kan her læse en artikel “Syv vaner der giver dig karisma” fra Ingeniøren om Personlig gennemslagskraft som kan læres ved at aflure de metoder, som de dygtige og succesrige kommunikatører benytter sig af.
Vil du læse mere om personlig udvikling og selvindsigt, kan du besøge min hjemmeside LoveRoad.dk og tage alt det til dig, som du kan bruge.
Læs her “Lev et autentisk liv” som CoachAcademy har skrevet, den giver et meget godt overblik over hvad der skal til for at være et autentisk menneske og ikke mindst hvordan man kommer dertil.
Vil du have tip til at kommunikere, kan du læse indlægget “Kunsten at kommunikere klart” fra Lederne.
Jannie Nielsen Hansen
Menuoversigt:

